lørdag den 21. september 2013

Dem skal du se i København: september + oktober

For ikke så længe siden skrev jeg lidt om hvilke koncerter jeg ville være ked af at misse i Århus i løbet af efteråret, og nu kommer der så en københavnsk pendant. Jeg endte dog med at finde håbløst mange koncerter, jeg uden tøven ville tage til hvis bare money wasn't an object, du ved. Derfor har jeg delt det lidt op og starter med anbefalinger for september (det, der er tilbage af den) og oktober i uprioriteret, kronologisk rækkefølge:

Dyster, lidt Joy Division-inspireret engelsk rock, som du kender fra kæmpehittet 'Munich'. Jeg har ikke selv set dem før men har hørt at de er virkelig gode live.

Ene mand går Yoav på scenen med sin guitar og kilovis af udstyr og bygger sine afdæmpede, elektroniske sange op omkring samples, han indspiller live ved hver koncert. 

James Blake - 6.10 - Falconer Salen (udsolgt)
Også her får du afdæmpede, elektroniske sange, dog i væsentligt mørkere omgivelser og med en massiv bas i bunden. Blake spillede på årets Roskilde søndag kl 15, og på trods af det (for ham, og for de fleste andre) ugudelige tidspunkt, gjorde han det fremragende. Koncerten er udsolgt, men Den Blå Avis er din ven.

Hans islandske holde-i-hånden pop har jeg tidligere reklameret for. Koncerten i oktober er udsolgt, men du har chancen igen til november.

Original, instrumental filmmusik af den selvbetitlede genre Soundtrack'n'Roll. Anderledes og bestemt seværdigt.

Dansksproget elektronica med finurlige tekster. Uden tvivl en aften hvor du kan score dig en heartbroken hipster i baren.

Når diskoprinsen holder hof på Vega bør du unde dig selv at være med. Yderst festligt og dansabelt.

WSGM leverer artsy, elektronisk pop og gør det altid formidabelt live. Og så har de oven i købet CTM med som support.

Kan du li' Arcade Fire, kan du nok også li' Kissaway Trail. Og hvis du ikke har hørt deres 'New Lipstick', har du været døv hele året.

For nylig omarrangerede TW flere af deres energiske elektro/poprock numre, og de sange (og vel også en masse af de gode gamle) kan du nu høre i Koncerthusets fine rammer. Der er stadig billetter at få til koncerten 26.10.

Fremadstormende, tænksomme unge mænd, der står bag nyklassikeren 'København'. Dansksproget pop/rock at its finest. 

Udtales Churches, v'et er åbenbart bare til pynt. En rimelig hypet, skotsk electropop-trio, og jeg gad godt se om de kan leve op til det. Du har helt sikkert hørt 'The Mother We Share'.

Quadron - 30.10 og 31.10 - Vega (begge udsolgt)
Den danske soul/pop duo har jeg også tidligere skrevet lidt om. De skulle være ualmindeligt gode live, og Coco O. synger, så man tror det er løgn. Billetterne blev revet væk, men også her kan DBA nok hjælpe. 

Foreløbig har jeg selv billet til tre af koncerterne men pønser på at udvide sortimentet. Jeg er desværre ikke hjemme til When Saints Go Machine + CTM, ellers havde jeg sikret mig den billet for længe siden. Skal du med til nogle af dem?
/A





Ingen kommentarer:

Send en kommentar