onsdag den 28. august 2013

Applause

Efter en længere periode med hofteskade og deraf følgende transport i rullestol (af guld, man er vel Gaga), udgav Lady Gaga for nylig sin nye single, 'Applause'. Den blev udgivet i al hast en uge før den annoncerede dato, efter sigende for at komme folk med lyst til at lække sangen på nettet i forkøbet. Og her er den så:




Versene minder mig lidt om noget gammelt Bowie/Queen, mens omkvædet er Gaga som vi kender hende, og om jeg vil det eller ej, kører det allerede på repeat i mit hoved. Dåseapplausen kunne jeg dog godt ha' undværet.

I søndags fremførte Lady Gaga 'Applause' til MTVs Video Music Awards, men på trods af at hun endte i minimal muslingeskalbikini, var der alligevel en anden, der formåede at stjæle billedet fra hende. Og så ikke et ord mere om Miley Cyrus.

/A

Ingen kommentarer:

Send en kommentar